Helt fra starten har jeg som en af de første fået udgivet bøger hos Forlaget Kahrius.
Jeg elsker at lave bøger og hele processen fra idéen opstår og til at stå med det færdige resultat i hånden, min egen bog!
Det er efterhånden blevet til fem bøger, og jeg er ikke færdig endnu!
Alle hos Kahrius er med hver deres ekspertise altid klar til at hjælpe under hele forløbet.
Irene Hunderup
Udgivelse: Blomster til festlige dage
Jeg har været glad for samarbejdet med forlaget Kahrius. Først en prædikensamling, Fjordnære Prædikener i 2016, og her i 2019 en lille bog, Sagn og sandheder, med fortællinger fra Mariagerfjord egnen.
Når jeg har valgt at arbejde sammen med Kahrius er det, fordi forlaget lever op til mit ønske om at udgivelserne fremstår gennemarbejdet og seriøse, selvom de ikke har været gennem de store københavnske forlag. Begge mine bogprojekter er blevet godt gennemdrøftet på forlaget. Spørgsmål om bogens størrelse, format og tekststørrelsen er vigtige, og jeg fik god sparring på de områder. Jeg har fået læst korrektur hos forlaget, da det er vigtigt, at udgivelsen fremstår gennemarbejdet. Friske øjne ser altid fejl jeg selv har overset.
Prisen for det arbejde Kahrius udfører er set med mine øjne som den skal være. Det har været muligt for mig at betale udgivelsen og samtidig beregne en lille fortjeneste, der kan dække lokal annoncering og foræringer til familie og venner, hvis de fleste bøger bliver solgt. Mit primære formål er ikke at tjene penge, men ønsket om at dele det, der interesserer mig med andre.
Modtagelsen af mine bøger har været virkelig positiv. Forsiderne er sat op i fin æstetiske balance. Flere har nævnt, at bøgerne tar sig godt ud mellem andre bøger på boghandlernes borde. Jeg har fået meget positiv respons – og heldigvis også på det, jeg fortæller i bøgerne!
Paul Chr. Arnbak
Forfatter, fortæller og tidligere sognepræst
I de sidste par år har jeg udgivet fire bøger på Kahrius Forlag - og flere er på vej. Det har hele tiden været en udsøgt fornøjelse at udgive bøgerne på forlaget. Det skyldes ikke mindst, at samtlige forhold har været i orden: redaktionen, administrationen, bogtilrettelæggelsen. Overalt har jeg mødt venlighed, imødekommenhed, hurtighed, kompetence.
F. eks. er det sådan, at når jeg har spørgsmål og kommentarer, så besvares de ofte den samme dag, også hvis det drejer sig om ganske omfattende rettelsesforslag.
Så jeg ser frem til fortsat samarbejde om måske flere bøger.
Finn Stefánsson
forfatter, lektor, cand. mag.
Udgivelse: Rejsende. Bind 4