Museumsdagbog
- Forfatter: Henning Eriksen
- Udgivelsesdato: 01-10-2019
- ISBN: 9788771533033
- Sideantal: 174
- Format: 170x240 mm
- Indbinding: Softcover
- Pris: 200 kr.
Beskrivelse
Redaktion Poul Lüneborg
Om mit arbejde på Blindehistorisk Museum fra 1. januar 2001 til 30. juni 2011
Jeg har kendt ham gennem mere end 40 år, som en kammerat, for hvem blindesagen og ikke mindst Dansk Blindesamfund var hjerteblod, fortæller Poul Lüneborg, formand for Blindehistorisk Selskab og fortsætter: Få medlemmer af vores forening har som Henning Eriksen beskrevet, hvad det vil sige at være blind, og beskrevet blindes historie. Hans hjemegn var Himmerland, hvorfra han kom til Refsnæsskolen og derefter til Blindeinstituttet i København. Han var en flittig dagbogsskriver. Det er baggrunden for, at Blindehistorisk Selskab med denne udgivelse kan give en førstehåndsskildring af hans arbejde ved Blindehistorisk Museum.
Henning Eriksen blev født den 14. maj 1939 og døde den 23. december 2017.
Bogen giver et intenst og levende indtryk af kampen for at bevare museet og skaffe bevillinger til det for at forhindre, at museet lukkes, og samlingen destrueres. Det er således en spændende skildring af op- og nedture gennem de 10 år i anstrengelserne for at få museet anerkendt som en bevaringsværdig samling og reddet for eftertiden.
Kirsten Broager, der tidligere har arbejdet som informationschef ved Nota, afgav i august 2016 en vurdering af Henning Eriksens originale dagbogsmanuskript. Om dette skriver hun:
”En personlig og ærlig dokumentation om arbejdet som ulønnet frivillig medarbejder på Instituttet, beskæftiget som assistent og rundviser i Blindehistorisk Museums samlinger i kælderen. Han har travlt med besøgende og modtager gaver til museet, som han efterhånden bliver skrap til at vurdere. Man følger ham på vejen som usikker på sig selv og egen indsats til en vidende og trænet omviser med lune og humor, bevidst om sin kompetence som blind. Man er i det hele taget i godt selskab med ham og nyder hans lune bemærkninger og kommentarer, der kommer ud mellem sidebenene. Han fortæller jævnt og lige ud ad landevejen, og samtidig reflekterer han over almenmenneskelige problemer.”
