Ko – næsten alt om verdens vigtigste dyr. Bind 1
- Forfatter: Anton Raundahl
- Udgivelsesdato: 16-02-2021
- ISBN: 9788771533620
- Sideantal: 312
- Format: 23x28 cm
- Indbinding: Hardcover
- Pris: 350 kr.
Beskrivelse
Bind 1: Racer i Danmark.
Denne kvalitetsbog beskriver 34 kvægracer, der avles med i Danmark. Den er med hårdt bind, tykt papir og smækfuld af smukke billeder. Der er adskillige fotografier for hver race, men der er også mange dejlige malerier fra 1800-tallet – nogle i stor størrelse.
For hver race er der en overskuelig faktaboks, efterfulgt af udviklingshistorie og nuværende udbredelse. Man kan også læse om, hvordan racen bruges i Danmark i dag.
Listen strækker sig fra malkeracen Holstein, som findes i hundredtusindvis, til racen Dahomey Dværgkvæg, hvor der kun er en snes stykker. Der er de store køddyr hos Limousine og de små hobbydyr, Dværg-Zebu. Der er ekstensive racer som Galloway, der kan gå ude på naturarealer om vinteren. Hele paletten dækkes.
Teksten er grundig, men letflydende med mange interessante historier, som gør formidlingen levende.
Af de racer, som beskrives, er der fem såkaldte bevaringsracer. Det vil sige, at de har været udbredt i Danmark tidligere, men nu er truede eller på kanten af udryddelse. De har hver især et kapitel, som går i dybden
Bogen er speciel ved at udnytte de muligheder, som de fleste læsere har for at gå på nettet og se film og andet. Hvert kapitel afsluttes med en såkaldt Internet-boks, som er en liste med forslag til søgeord.
Man kan læse mere på hjemmesiden kobogen.dk.