Har man hørt så galt
- Forfatter: Poul Ruders
- Udgivelsesdato: 01-03-2019
- ISBN: 9788771532708
- Sideantal: 118
- Format: 155 x 230 mm
- Indbinding: Softcover
- Pris: 199 kr.
Beskrivelse
Et tilbageblik
“Mor kom fra et hjem med klaver, min far fra ét med øretæver!”
Spændt ud i denne dobbelthed voksede den verdenskendte danske komponist Poul Ruders op i København i 50´erne og 60´erne.
Vi hører i tilbageblik om bøvlet med at varme en lejlighed op med koks, om snobberi og fine manerer, om trangen til alkohol, om tandlægebesøg uden bedøvelse, om at undgå at træde på mellemrummet mellem fliserne (tvangstanker/OCD), om at være stammer og finde tricks til at undgå at stamme. Men også om afstraffelse, spanskrør og forbløffende mange lussinger i datidens skole…
Hvordan bliver man komponist, når man oven i købet ikke kan synge? Poul Ruders, født 1949, blev uddannet organist og arbejdede som sådan indtil 1991, hvorefter han helt helligede sig at komponere ny musik (af nogle kaldet klassisk musik eller partiturmusik). Han har boet i New York og London og bor nu i et hus på Sydsjælland.
Poul Ruders fortæller veloplagt og ærligt om sit liv, om sine fiaskoer og om sine sejre – ikke mindst, når hans kompositioner bliver opført i verdens store koncertsale. Fx bliver operaen Tjenerindens fortælling (uropført i 2000 som den første nyskrevne danske opera i over 30 år). Allerede i oktober 2018 fik Tjenerindens Fortælling sin australske premiere i Melbourne, ved Yarra Valley Opera Festival, og den er planlagt opsat i årene 2019-22 på scener i Boston, København, San Francisco, Melbourne, Toronto – og andre operahuse følger trop. I sommeren 2019 får hans seneste og femte opera The Thirteenth Child urpremiere i Santa Fe i USA, og i 2021 får den dansk premiere på Odeon i Odense.