Grethes BLÅ BOG
- Forfatter: Grethe Krogh
- Udgivelsesdato: 09-06-2017
- ISBN: 9788771531848
- Sideantal: 98
- Format: 148 x 210 mm
- Indbinding: Softcover
- Pris: 198 kr.
Beskrivelse
Grethe Krogs erindringer
Grethe Krogh, f. 1928, er uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium i klaver og orgel og fortsatte studier hos Finn Viderø og i Paris hos André Marchal. Hendes første stilling var som organist i kirken i Nykøbing Mors og derfra kom hun til Christianskirken i Århus 1960-64 og var undervejs undervisningsassistent på University of Kansas 1958-59. Hun var organist ved Holmens Kirke 1964-69 (således til princesse Margrethe og prins Henriks bryllup 1967), professor ved konservatoriet 1969-90 og koncertorganist til 2014. Hun har turneret over det meste af verden og har modtaget adskillige priser. I sine velfortalte og veloplagte erindringer kaster hun lys over mere end et halvt århundredes dansk musikliv med hendes elskede orgler i centrum. I Danmark og udlandet. Hun har været en inspirerende lærer for mange musikudøvere.
Komponisten Fuzzy siger om Grethe Krogh:
Gennem sit virke som organist og lærer har Grethe Krogh præget og inspireret flere generationer af organister fra hele verden, ligesom hun ofte har opført og uropført værker af sin samtids komponister, såvel udenlandske som danske. Når det drejer sig om udførelsen af et stykke musik, har jeg sjældent mødt et mere fokuseret menneske end Grethe. Igen og igen stiller hun spørgsmål til værket og til sig selv under indstuderingen og efter en koncert. Hun leverer hver gang, men stiller samtidig nye og større krav til sig selv. Sådan tror jeg, at det har været hele Grethes liv, men hvis man tror, at dette kun har handlet om orgler, tager man grundigt fejl. Grethes kontaktflade er enorm, både til andre udtryksformer og til andre mennesker. Derfor tror jeg, at denne bog vil få et stort publikum både blandt musikere og ikkemusikere. En bog om et rigt liv som kunstner og verdensborger.
Med bogen følger en CD med optagelse fra en orgelkoncert (Carl Nielsens Commotio) i Holmens Kirke med forfatteren ved orglet.