Udtalelser fra forfatterne

  • Nye Tider – Nyt Forlag

    Man skulle jo tro, at efter gennem næsten 50 år som udgivet komponist med tusindvis af trykte partitursider bag mig, så skulle der mere end en beskeden bogudgivelse på bare 118 sider til at imponere.  Men tro nej, da jeg fik min første bog, i bogstaveligste forstand  min egen bog i hånden, var jeg stolt som en pave i skysovs (sådan én findes sikkert, ellers må vi opfinde ham), og det gælder sikkert enhver debuterende forfatter, ung som bedaget. Det var efter at have læst den kendte, nu afdøde, organist og orgelprofessor Grethe Kroghs erindringer Grethes Blå Bog, at jeg blev opmærksom på Forlaget Kahrius; det lækre og professionelle layout, både det, jeg havde i hånden, men sandelig også sådan, som det øvrige katalog præsenterede sig på forlagets hjemmeside – overbeviste mig om, at det var hér, i Them, at jeg ville banke på døren, efter at være blevet vist vintervejen af flere af de store, gamle ”han-elefant forlag”.  

    Jeg e-mailede mit manuskript til Har man hørt så galt, og fik øjeblikkelig positiv tilbagemelding, og inden længe begyndte hjulene at snurre. Hvis man har en bog i baghovedet, måske ligefrem færdigskrevet og i venteposition på computeren, så skriv til Kahrius. Hvor venlighed og professionalisme går op i en ualmindelig sympatisk enhed. 

    I en tid, hvor det er sværere end nogensinde at få udgivet bøger, der handler om andet end de tre p-er: politik, pop og pjat, så er Kahrius det helt oplagte – og nødvendige – alternativ.    

    Poul Ruders
    Komponist
    Udgivelse: Har man hørt så galt

  • En udsøgt fornøjelse

    I de sidste par år har jeg udgivet tre bøger på Kahrius Forlag - og flere er på vej. Det har hele tiden været en udsøgt fornøjelse at udgive bøgerne på forlaget. Det skyldes ikke mindst, at samtlige forhold har været i orden: redaktionen, administrationen, bogtilrettelæggelsen. Overalt har jeg mødt venlighed, imødekommenhed, hurtighed, kompetence. 

    F. eks. er det sådan, at når jeg har spørgsmål og kommentarer, så besvares de ofte den samme dag, også hvis det drejer sig om ganske omfattende rettelsesforslag.

     Så jeg ser frem til fortsat samarbejde om måske fire bøger.

    Finn Stefánsson
    forfatter, lektor, cand. mag.
    Udgivelse: Rejsende i religioner. Bind 1

  • To udgivelser med godt samarbejde

    Jeg har været glad for samarbejdet med forlaget Kahrius. Først en prædikensamling, Fjordnære Prædikener i 2016, og her i 2019 en lille bog, Sagn og sandheder, med fortællinger fra Mariagerfjord egnen.  

    Når jeg har valgt at arbejde sammen med Kahrius er det, fordi forlaget lever op til mit ønske om at udgivelserne fremstår gennemarbejdet og seriøse, selvom de ikke har været gennem de store københavnske forlag. Begge mine bogprojekter er blevet godt gennemdrøftet på forlaget. Spørgsmål om bogens størrelse, format og tekststørrelsen er vigtige, og jeg fik god sparring på de områder. Jeg har fået læst korrektur hos forlaget, da det er vigtigt, at udgivelsen fremstår gennemarbejdet. Friske øjne ser altid fejl jeg selv har overset.

    Prisen for det arbejde Kahrius udfører er set med mine øjne som den skal være. Det har været muligt for mig at betale udgivelsen og samtidig beregne en lille fortjeneste, der kan dække lokal annoncering og foræringer til familie og venner, hvis de fleste bøger bliver solgt. Mit primære formål er ikke at tjene penge, men ønsket om at dele det, der interesserer mig med andre.

    Modtagelsen af mine bøger har været virkelig positiv. Forsiderne er sat op i fin æstetiske balance. Flere har nævnt, at bøgerne tar sig godt ud mellem andre bøger på boghandlernes borde. Jeg har fået meget positiv respons – og heldigvis også på det, jeg fortæller i bøgerne!

    Paul Chr. Arnbak
    Forfatter, fortæller og tidligere sognepræst
    Udgivelse: Sagn og sandheder

  • Tak for god behandling

    I 2015 mødtes vi tre personer, Per Bjørn, Eddy Würtz og undertegnede  for at finde ud af, om vi i fællesskab kunne skabe en tekst (en bog) om den musik og de mange musikgrupper, som Kjellerup og nærmeste omegn i årenes løb havde fostret. I knap 2 år mødtes vi en gang om måneden for at koordinere og systematisere de fotos og tekster, vi hver især havde fundet frem. Da vi kom til det punkt, hvor vi følte, at vi nu havde nået grænsen for, hvad der yderligere kunne findes frem af relevant stof, opstod der problemer, som vi ikke i forvejen havde forestillet os. At gøre en bog klar til trykning krævede, at vi enten selv eller med hjælp udefra fik vores indsamlede materiale ”sat op”. Selv var vi ikke i stand til at gøre det, men var så heldig, at en blandt vore bekendte tilbød at gøre det mod en beskeden betaling. Han mente, at han på godt en måned kunne gøre vores tekst klar til trykning, hvilket vi naturligvis så hen til med stor spænding. Kort fortalt, så blev vort projekt med den beslutning forlænget med ca. 1½ år og uden et tilfredsstillende resultat. Hvad nu? Noget måtte vi gøre!

    I mine ”gemmer” fandt jeg en annonce fra et lokalt dagblad indsat af et lille lokalt forlag i Them. Forlaget hed ”Kahrius” og havde 4 til 5 medarbejdere. Vi ringede til dem og fik aftalt et møde, hvor vi alle tre mødte op. Til stede var Dorte Wirenfeldt, som klarer alt det praktiske vedrørende en bogudgivelse. Hun viste sig på alle måder at være en både positiv, dygtig og venlig rådgiver, som vi alle 3 følte os trygge ved. Vi fik nogle helt klare betingelser for en evt. bogudgivelse og fik efterfølgende en snak med Ulla Leth, som står for opsætning af bøger. Hun viste sig lige så venlig og imødekommende som Dorte og fik af os forklaret, hvad vi ønskede vedrørende bogens udformning. Kort fortalt, så løste hun opgaven med opsætning af vores bog hurtigt, effektivt og med kreativ forståelse. Resultatet blev en særdeles flot bog, som enhver kan være stolt af at have stående på sin boghylde. Vi siger tak for god behandling og er ikke i tvivl om, at skulle det blive aktuelt med endnu en bogudgivelse, så ved vi nu, hvor vi kan henvende os.  

    Edvin Sevelsted
    Udgivelse: En midtjysk provinsbys musikhistorie i tekst og billeder

  • Enkel og ærlig

    Med et færdigt dokument på min pc, med det lokalhistoriske emne ”Forlis og strandinger i Gjerrild Bugt”, gik min jagt i 2016 i gang med at finde en troværdig og pålidelig bog udgiver. Jeg havde haft kontakt til et udgiverværksted, der viste sig at være noget tyndbenet mht. at kunne holde den lovede aftale. Så jeg var varsom. Nettet blev pløjet igennem. Og valget faldt på Kahrius. 

    Den måde de præsenterede sig på, virkede så enkel og ærlig. Der var noget jysk snusfornuft over dem, som tiltalte en bondemand. Efter første samtale med Dorte var jeg lettet og glad. Hendes måde at modtage en ny forfatterspire med mange spørgsmål er eksemplarisk. Med hendes imødekommenhed, venlighed og ro fik hun fyldt en amatør med troen på, at de mange timers arbejde med dokumentet ville gå til held. ”Bare spørg eller skriv hvis der er noget” lød det hele tiden fra Dorte. 

    Ved opsætning og redigering af bogen lærte jeg Ulla at kende. Og jeg blev mødt af nok en inspirerende, påpasselig, grundig, hurtig og venlig Kahrius medarbejder.

    Resten af holdet hos Kahrius har jeg ikke haft så meget med at gøre. Men aldrig er der et problem, der ikke bliver løst. Og alle kort bliver lagt frem, når udgifterne til en ny bog bliver udregnet. 

    Det sidste led i processen hos Kahrius er afregningen for solgte bøger. Også det sker til tiden på en let og overskuelig måde, som virker ordentlig og ærlig. 

    Så da jeg i 2018 havde et nyt færdigt dokument med en lokalhistorisk bog, ”Fra urtid til nutid ved Djurslands kalkklinter”, var der ingen tvivl i sindet. Jeg tog kontakt til Kahrius igen.  Og atter blev jeg mødt med samme åbne venlighed. Dog satte mit ønske om udgivelsesdatoen  især Ulla under pres. Men hun klarede opgaven til det ønskede tidspunkt.  

    Derfor kan jeg kun anbefale andre forfattere, giv jer selv den glæde at tage kontakt til Kahrius.

    Peter Sørensen
    Udgivelse: Fra urtid til nutid ved Djurslands kalkklinter

  • Kompetent samarbejdspartner

    Jeg har netop fået udgivet min første bog ”Blinde ferier” på forlaget Kahrius.

    Min viden om at udgive en bog var i begyndelsen meget lille. Men forlaget Kahriuses medarbejdere tog rigtigt godt imod mig, da jeg henvendte mig til dem. De har været meget imødekommende og hjælpsomme, når jeg via telefonen eller E-mail kommunikerede med dem. De udarbejdede med glæde et nyt tilbud, hver gang jeg ombestemte mig, hjalp mig med korrektur, layout af illustration af bogens omslag og al det nødvendige for at bogen kunne blive udgivet som en ”rigtig” bog, der kunne købes i en boghandel. 

    De hjalp mig også med at udarbejde et budget over bogens udgivelsesomkostninger til brug ved ansøgning om støtte fra Velux fonden.

    Ønsker du selv at udgive en bog, kan jeg varmt anbefale forlaget Kahrius som forlag og som din kompetente samarbejdspartner.

     

    Peter Hansen
    Udgivelse: Blinde ferier

  • En fantastisk oplevelse

    Jeg har været så heldig at få udgivet min bog hos Forlaget kahrius, hvilket har været en fantastisk oplevelse. Min bog og jeg blev modtaget på så skøn og varm en måde. De og jeg gennemgik min bog op til flere gange før jeg følte, at den var klar til at komme ud i verden. Jeg havde et tæt samarbejde med korrekturlæseren, som virkelig ved hvad hun laver. Efter min bog blev udgivet har jeg altid haft muligheden for at kontakte Forlaget og svarresponsen har været enorm hurtig. Jeg har altid følt mig velkommen og jeg giver min bedste anbefaling videre.

     

    Kirsten Traberg
    Udgivelse: Livets betingelser

bubblemedia