Trangen til eksistens

Trangen til eksistens

  • Forfatter: Bine Herold
  • Udgivelsesdato: 29/04/2016
  • ISBN: 9788771531282
  • Sideantal: 232
  • Format: 148 x 210 mm
  • Indbinding: Softcover
  • Pris: 179 kr. + forsendelse

Køb bogen her


Beskrivelse

…trang til eksistens, der imidlertid aldrig kan tilfredsstilles,
men er årsag til lidelse hos alle bevidste væsener
Schopenhauer

Hun funderede over den drejning, hendes liv havde taget på så kort tid. Præmissen var hendes, helt og holdent. Hun kunne se det skønne i at bo sammen med ham, men fornemmelsen af at miste var alt for dominerende til, at hun kunne tage skridtet fuldt ud. Hun elskede ham, han var hendes, og hun var hans, men hun ville for alt i verden ikke forcere noget som helst. Hun ville bare gerne være i nuet, hvor hun endelig kunne føle sig tilpas.

Omslagsgrafiker:Hertzwall Herold

 

Anmeldelse af bogen - skrevet af Henrik Blunck

Bine Herold har leveret en spændende roman med titlen Trangen til eksistens, som på mange måder kunne handle om os alle på den ene eller den anden måde. Klog på livet har forfatteren skabt noget unikt. Vi får ingen navne, hverken på hovedpersonen, Praktikanten eller venindens lillebror, der kommer ind i hendes liv.
Jeg er vild med bogen, fordi den på mange måder giver læseren - uanset køn - chancen for, at erkende, vi alle er komplekse væsner. Særligt komplekse når det kommer til kærligheden. Kærligheden som burde være enkel, hvis begge havde samme mål, men som hurtigt ender med konflikter baseret på bagagen fra fortiden.
Det er første bog fra forlaget Kahrius, jeg har læst. Her har forlaget virkelig gjort et scoop, for det er en bog, der giver mulighed for personlig udvikling af egne tankespind for dem, som giver sig muligheden for selvindsigt med basis i de oplevelser hovedpersonen gennemgår. Hvis vi tør, for nu at bruge hovedpersonens ord, for stolthed og stædighed kan godt være det, som holder os tilbage fra at tage imod afklaringen og opklaringen.

Seks stjerner ud af seks mulige for den fantastiske bog, som ikke leverer patentløsninger, men som leverer eftertænksomhed og mulighed for tolkning hos den skarpe læser. Absolut læseværdig.


Del med dine venner

bubblemedia