Stykvis

Stykvis

  • Forfatter: Poul Ruders
  • Udgivelsesdato: 26-02-2024
  • ISBN: 9788771534443
  • Sideantal: 102
  • Format: 155x230 mm
  • Indbinding: Softcover
  • Pris: 199,-

Køb bogen her


Beskrivelse

En opfølgning

STYKVIS handler, som navnet antyder, om stykker, musikstykker, som man siger blandt komponister. Undertitlen En opfølgning giver læseren et peg om, at der må være gået noget forud. Det er der også, min selvbiografi Har man hørt så galt – et tilbageblik (ligeledes udgivet på Forlaget Kahrius, 2019), hvor jeg fortæller, let løbende, om mit liv fra fødsel til det fyldte niogtresindstyvende år. Der står selvfølgelig også meget om musik, mest min egen, men jeg går kun i dybden på tre kompositioner, tre stykker. 

I det følgende fortæller jeg langt mere detaljeret om ti udvalgte kompositioner, fra debuten i 1967 til i dag, og om selve det at komponere, om mine overvejelser, glæder, tilfredse stunder, men sandelig også skuffelser. Alt eller intet... 

Poul Ruders

 

Om Poul Ruders
Hvordan kan man forklare et fænomen som Poul Ruders? Lige når vi mener at have fundet frem til et mot juste, sker der noget i musikken, som modsiger det. I det ene øjeblik er han overdådig, eksplosivt udadvendt, for så i det næste at trække sig ind i sig selv, hjemsøgt, indadskuende. Super højspændthed veksler med det forpinte, det næsten ekspressionistisk lyriske; enkelhed, direkthed og bidende ironi…

Kun ganske få nulevende komponister er lige så multifacetterede og i åbenlys teknisk kontrol, og alligevel giver musikken indtryk af at danse tæt på afgrundens rand.

Stephen Johnson


Del med dine venner

bubble