Så mødes vi alligevel

Så mødes vi alligevel

  • Forfatter: Maria von der Maase Rockwell Bendtsen
  • Udgivelsesdato: 20-05-2019
  • ISBN: 9788771532852
  • Sideantal: 96
  • Format: 150x200 mm
  • Indbinding: Hardcover
  • Pris: 195 kr.

Køb bogen her


Beskrivelse

Forfatteren skriver i en både dokumentarisk og poetisk-fortællende stil. Netop med denne genre får hun både fortalt spændende danmarkshistorie, samtidig med at vi følger Conradina Sophias liv og levned.
Ved at fortælle om Conradina Sophia Rostgaards liv skildrer bogen tydeligt datidens kvinders begrænsede muligheder for at forme deres eget liv, og hvor store konsekvenserne er, når man går imod normerne.

Fortællingen foregår primært i Nordsjælland, og her findes givetvis en historisk og geografisk interesseret målgruppe inkl. miljøet omkring Krogerup Højskole.
Endvidere er der i bogen nævnt et stort antal navne fra kendte, afdøde familier – herunder fx geografen Malthe Conrad Bruun og modstandsmanden Kim Malthe Bruun.

 

Forfatteren er født i 1965 og bor i Espergærde ikke langt fra Krogerup. Netop Krogerup har inspireret til at fortælle en for længst afdød slægtnings (Conradina Sophia Rostgaard 1704-58) historie.  Centralt er Krogerup, men med afstikkere til bl.a. Anholt, hvor slægten stadig ejer 1800 ha som det eneste, der er tilbage af stamhuset Krogerup.

Maria von der Maase Rockwell Bendtsen har tidligere på forlaget Kahrius udgivet en bog om Anholts postale og trafikale udvikling fra 1785-2017. 


Del med dine venner

bubblemedia