KENYA revisited

KENYA revisited

  • Forfatter: Søren Bertelsen
  • Udgivelsesdato: 04-10-2019
  • ISBN: 9788771533125
  • Sideantal: 180
  • Format: 155x230 mm
  • Indbinding: Softcover
  • Pris: 200 kr.

Køb bogen her


Beskrivelse

Gensyn med Kenya

I 2015 fik mor og jeg en mulighed for at rejse tilbage og besøge Kenya, som vi havde måttet forlade 38 år tidligere. Min søstre og jeg gik dengang i lokale skoler i Nairobi. Far arbejdede i Ministry og Works, mens mor gik derhjemme på Kitisuru Road. Hun vævede. Årene i Afrika havde været en fantastisk tid for os - men historien om alt det har jeg allerede fortalt i bogen “KITISURU ROAD”.

Efter Kenya boede vi nogle år i Botswana. Og så, i begyndelsen af firserne, besluttede mine forældre sig for at rejse til Danmark “for good”. Det viste sig dog snart, at de ikke havde valgt den bedste tid at gøre det på, da det var en tid med økonomisk krise og arbejdsløshed - ikke mindst for arkitekter som min far. Vi overvintrede i et sommerhus på Lolland i 1979-80 og flyttede så til Mariager Fjord i  Himmerland.

Vi børn måtte i gang med at lære at læse og  skrive dansk og kæmpe vores vej gennem det danske skolesystem. Efter flere år uden fast arbejde besluttede mine forældre at forsøge sig i det fremmede igen. Jeg flyttede ind i et karlekammer på herregårdenVolstrup, mens mine søstre fik et værelse hos en plejefamilie i Hobro. 

Da jeg som ung mand gik teenageture langs Rørbæk å og Mariager fjord, tænkte jeg ofte på vores gyldne tid i Kenya. Kunne det alt sammen være noget, som jeg havde drømt? Jeg savnede den danske skole, mine forældres farverige venner og vores safarier - for ikke at tale om de historier, der blev fortalt omkring lejrbålet på vores safarier.

Rejsen tilbage til barndommens Kenya blev dog anderledes, end vi havde forventet.

Søren Bertelsen: Født i Danmark i 1964. Rejste med familien til Kenya i 1971. Boede siden med familien i Botswana. Teenageårene vekslede mellem Mariager Fjord, Nigeria og Tanzania. Søren er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus og folkeskolelærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium. Han har arbejdet som arkitekt i Tyskland og Himmerland og arbejder nu som skolelærer i København.

Tidligere udgivelser: Kitisuru Road (Kahrius 2011)

 


Del med dine venner

bubblemedia