• Forfatter: Piet van Deurs
  • Udgivelsesdato: 24/10/2012
  • ISBN: 9788791470745
  • Sideantal: 328
  • Format: 170 x 240 mm
  • Indbinding: Hardcover
  • Pris: 199 kr.

Køb bogen her


Beskrivelse

 

Piet van Deurs erindringer

I denne bog beskriver Piet van Deurs blandt meget andet sin barndom i Hellerup, skoletiden på Sorø Akademi, ungdomstiden på Krogerup Højskole og tiden som ung journalist i Køge og i Helsingør. Derudover omhandler bogen historiske eksempler fra de mange TV-udsendelser og serier, som gjorde Piet van Deurs landskendt.
Historiefortælleren nåede i de sidste mange år i karrieren at pynte på nationens selvforståelse med en kanon af historiske dramaer, som også englænderne kender dem fra den store public service moderstation BBC.
Piet van Deurs opdyrkede sammen med en dynamisk og kreativ stab af producere, regissører, grafikere og fotografer den fængslende tv-dramatiske fortælleform, som vi har set og nu genser i en stribe programserier som "Normannerne", "Justitsmord", "Spillet om magten", "Slaget på Rheden".
Og dermed skabte han også en bred vifte af fagfolk fra de akademiske overdrev, der gennem dette samarbejde med det store massemedies kommunikatorer også i mange tilfælde er slået igennem som gode og lærde formidlere.
Ikke nogen ringe indsats, når man betænker de faglige udfordringer i at gennemføre en så omfattende folkelig formidling over så vidtfavnende områder og store historier.

Fra bogens Intro
af Carl Otto Rieks

 

Bogen er rigt illustreret med fotos.

 

 

”Gennem 23 år stillede Piet van Deurs i tv spørgsmål om arkæologiske sager – og endnu længere gav han seerne bunker af historisk viden.
Jyllands-Posten
Fem stjerner af seks mulige

"Så det er godt skrevet og godt formidlet. Skal der være et svar fra denne anmelder på bogens titel ”Hvad er det?”, så er det 328 sider, det er værd at give sig i kast med.
"
Bogblogger

 

 

 

 

Her kan du læse lidt om hvad bogen indeholder

HVEM ER DET? OG HVAD ER DET?

Klædt på til løjer som vildmand med brynje og hjelm sidder Piet van Deurs på forsiden af denne bog, han har skrevet.
Vi har jo kunnet følge ham på skærmen, når han gennem faktisk en menneskealder har inviteret os til at besøge slotte og herregårde for at gætte "gamle ting og sager fra her og hisset" - med "tre points for rigtigt svar på spørgsmål om tid og sted og anvendelse - oppe og nede - og rundt omkring de besynderligste steder, hvor vi skulle gætte de mærkeligste ting - gamle og ny, der lige var gravet op af jorden.
Indimellem svære at gætte selv for de klogeste hjerner - som nu det mærkelige sorte rør, der en aften for år tilbage simpelthen fik politiet til at lukke Politikens Hus, da regissøren Willy Berg Hansen på vores vegne ville have tingen efterlyst; men det viste sig at være detonatoren til en håndgranat, der heldigvis viste sig at være uden sprængladning, da politiet og sprængnings-kommandoen kom til og viste, hvor forsigtig man skal være med mærkelige ting og sager.
Men dette også en diger sag af en bog på over 300 sider, fyldt med billeder af nogle af de mærkelige ting, Piet van Deurs har præsenteret os for, og i virkeligheden en lang og broget historie - tilbage fra de mystiske Vedbækfund af de ældste danskere, der pludselig dukkede op, og det for første gang i så stor mængde, at arkæologerne måtte revidere opfattelsen af, hvordan vi og nogle af de første danskere levede og havde det her ved Øresund.
Og i virkeligheden drabelige historier helt op til vores tid - som dramaet omkring Københavns rigeste enke Gertrude Birgitte Bodenhoff, der viste sig at være blevet levende begravet på Assistens Kirkegård i København... som Piets onkel, kendt overlæge (Viggo Starcke) gravede ud.
Men også hårde tider for Piet som lille dreng på kostskole nede i Sorø, mødet med Gunnar NU inde i Radiohuset - og nede i dykkertanken på Holmen, og det barske liv inde i Nyhavn, hvor han boede over Skipperkroen.
Besøget hos verdens sidste kejser Haile Selasie, den danske statsminister Viggo Kampmann, rejsen ovre i Guldkystkolonien Ghana med sit eget Christiansborg Castle og Hansen Road og efterkommere af danskeren Wulff Joseph Wulff, der som jøde ligger begravet under gulvet i sit eget hus på Guldkysten.
Og for os spændende møde med Dronning Margrethe, der var på udgravning i Nubien og Sudan, som naturligvis fylder godt i bogen; men også dramatiske retssager med en nulevende statsadvokat og hans modpart (en kendt forsvarsadvokat), der simpelthen var rystende selv i dag - og sabotagen på Odense Stålskibsværft under krigen... for ikke at tale om jul i Klunkehjemmet og flere andre dramatiske kapitler af Danmarkshistorien - spækket med billeder.

 

 


Del med dine venner

bubblemedia