Forkølelse og dens følgesygdomme

Forkølelse og dens følgesygdomme

  • Forfatter: Niels Mygind
  • Udgivelsesdato: 30/06/2014
  • ISBN: 9788771530506
  • Sideantal: 120
  • Format: 148 x 210 mm
  • Indbinding: Softcover
  • Pris: 120 kr. + forsendelse

Køb bogen her


Beskrivelse

Aaaa-THJU!
Så – nu er du forkølet igen, og det bliver du 100 gange i dit liv og i alt er der symptomer i ét år.
Forkølelse er den hyppigste af alle sygdomme. Når man medregner dens følgesygdomme, bl.a. mellemørebetæn-delse og bihulebetændelse, så er den årsag til 90% af al sygelighed hos børn og 50% hos voksne.
Men hvad véd vi egentlig om denne hyppige og vigtige sygdom? Hvordan smitter forkølelse? Kan man undgå at blive smittet, og kan man undgå at smitte andre?
Hvad skal du gøre, når du eller dit barn bliver forkølet? Hvornår skal du ringe til lægen? Skal du eller barnet have behandling, og hvilken medicin virker bedst?
Hvis du bruger én dag til at læse denne lille bog, så kan du få svar på nogle af ovennævnte spørgsmål, og måske kan du så spare nogle sygedage.
Bogen er skrevet i populær form hovedsageligt for forkølede mennesker og for forkølede børns forældre, men også for fagfolk.

 

Om forfatteren:
Niels Mygind har i sit lange liv som læge beskæftiget sig med sygdomme i luftvejene, fra næsen og til lungerne, men med en særlig interesse for forkølelse.
Han har på Rigshospitalets øre-næse-halsafdeling arbejdet sammen med Birgit Winther, som har skrevet disputats om forkølelse.
Derved fik han også et samarbejde med Jack Gwaltney Jr og Owen Hendley fra det berømte forkølelsescenter i Charlotteville, Virginia, USA. De var de første, som viste, at forkølelse hovedsageligt smitter med næsesekret på fingrene og ikke med dråber fra host og nys, som man tidligere troede. Sammen lavede de nogle spændende videnskabelige undersøgelser af forkølelse.
Nu er han pensioneret, men den faglige hovedinteresse er fortsat forkølelse. Der er skrevet mange videnskabelige artikler om forkølelse, og de vigtigste af dem danner grundlaget for denne bog.

 


Del med dine venner

bubblemedia